|
Omkostninger til notarens salær er fastlagt i en tysk lov, den såkaldte Kostenordnung, og er ens for hele Forbundsrepublikken Tyskland. Omkostningerne retter sig udelukkende efter genstandsværdien af handelen.
Genstandsværdien af handelen beregnes som regel efter handelsværdien (salgsværdien) og ikke efter det i givet fald lavere beskatningsgrundlag. Hvis f.eks. en fast ejendom sælges til en købspris på 200.000 EUR, så er købsprisen genstandsværdien af handelen. Loven forbyder notarer at beregne et højere eller lavere salær end det, der er fastlagt i loven.
Ved indgåelse af kontrakten skal parterne blive einige om, hvem der skal betale notarens salær og udlæg. Hvis denne part så udebliver med betalingen, skal notaren opkræve udestående salær og udlæg hos den anden part.
Til salæret kommer yderligere notarens udlæg, f.eks. til genparter, telefon og porto, og momsen.
|